Nogle af vores voksen samtaler handler om, hvordan udvikling af praktiske og håndværksmæssige kompetencer fylder meget lidt – alt for lidt – i folkeskolen. Og om, hvordan vi selv kan bibringe vores børn mere af det. Nu har vi muligheden, og vi har fået mere fokus på, hvordan vi kan understøtte den læring hos vores børn.

Det er ikke super nemt, når vi bor på hoteller, er spundet ind i konstant service, og når vi kun rejser med det, der kan være i vores rygsække. Men vi prøver, så godt vi nu kan – tager på træskærerkursus, snitter fine pinde, skærer i bløde sten og hvad vi ellers kan finde på.

Vi taler også om, hvordan vi mangler den tilgang, vores forældre har, til at reparere ting, der går i stykker. Vores forældre reparerer alt – vi smider ud og køber nyt.

Vi fik en smule af det, da vi i 2016 havde “no-buy-year”, og fx vores støvsuger gik i stykker. På det år reparerede vi nok flere ting, end vi har gjort i resten af vores fælles liv tilsammen.

Her prøver vi lidt i det små – syr hullerne i badeshortsne, selv om de kun har kostet en 5’er, og tja… så er det vist ikke blevet til mere indtil videre…

Vi får sikkert rig lejlighed til at øve os på praktiske ting, når vi når Nordthailand og Mirror Foundation i begyndelsen af oktober – indtil da, er vi åbne for idéer og forslag…