Før afrejsen var jeg spændt på, hvilken betydning “hjem” ville få for os under rejsen. Hvad sker der, når vi fjerner de elementer, som i Danmark udgør “hjem” for os. Kendte rammer og omgivelser, den trygge ramme, som vores hus, børnenes værelser og deres ting og sager udgør i dagligdagen. Alle rutiner, alt velkendt, som er med til at skabe tryghed og tilhørsforhold.

Undervejs har jeg ikke tænkt meget på “hjem”. I begyndelsen betød det en hel del for børnene, hvad der var på det enkelte hotelværelse eller hytte: et skab til tøj, et bord, eget toilet og bad. Men efterhånden som vi har været flere og flere steder, og vores standard for hoteller er dalet, betyder det mindre. Vi indretter os bare, med hvad der er.

Og så snart vi er tjekket ind et nyt sted, går det under betegnelsen “hjem”, når vi er uden for hotellets område.

I familien har vi forskellige tilgange til at skabe os et hjem, hvor vi er.

Karen Marie “flytter ind” hvert nyt sted ved at pakke sin rygsæk ud, lægge tøjet fint på plads – helst hænge alt på bøjler, hvis det kan lade sig gøre.

Rasmus er hjemme så snart han har pakket sit LEGO ud i et hjørne.

Anna skal have sin elskede Hunni (bamsen) frem og sit lille skrin med ørepropper og et par nips på natbordet (hvis vi er heldige, at der er sådan et).

Vi finder os steder, restauranter, cafeer, dykkerbutikker etc., som vi vender tilbage til igen og igen, og i perioder spiser vi de samme retter igen og igen.

Det betyder meget for os, når vi lærer folk at kende et sted. For det meste er det personalet på hoteller og cafeer, vi taler med og bliver trygge ved, og ind imellem også andre rejsende.

Og så kan en lydbog i ørerne skabe en følelse af tryghed hvor som helst og når som helst for børnene. Det samme kan en god bog eller skolebog for Karen Marie.

Når vi taler om vores forestillinger om at bo på skoleprojektet, taler vi bl.a. om, hvordan vi indretter vores hjem der. Pigerne, særligt Anna, har helt specifikke og meget detaljerede forestillinger om, hvordan hun gerne vil indrette vores hus. Peter har masser af idéer til, hvad han vil bygge (reoler, skillevægge, bænke osv.) og jeg er optaget af, hvordan jeg gør det “hyggeligt” og fint med planter, tegninger på væggene, en lille “have” og funktionelt med knager, hylder osv.

Vi taler overraskende lidt om vores hjem i Danmark. Vi savner mennesker – familie, venner, klassekammerater – men ikke så meget steder.