Jeg har fået en meget god ven, som hedder Nui. Nui bor i kiosken skråt oven for vores lejr. Vi har en meget meget hurtig sti hen til hinanden, nemlig forbi Barbie (Barbie siger øf øf, så kan I selv prøve at gætte, hvad den er for en). Og forbi jordbærrene (strawberries), og forbi svampenes nye hus og selvfølgelig hen til en lille sti, som fører op til en bro, og deroppe er kiosken.
Nui kan snakke lidt engelsk og ellers så bruger vi bare tegnsprog. Jeg leger med ham i weekenderne fra morgen til aften. De andre dage leger jeg med ham, når han har fri fra skole.
Vi leger med LEGO. Vi bygger guns ud af af LEGO og så leger vi med dem. Vi leger også lidt med de fire hunde og tre katte. Vi laver også en leg, som hedder zombielegen. Den går ud på, at vi skyder zombierne med LEGO guns. Det er mest far, der er zombie.
Nå, men nu er det slut. Vi ses en anden gang.