Når Susie og jeg løber vores morgentur møder vi folk på vej på arbejde. Ofte 3-4 mand på en scooter, kl. 06.00 på vej ind til en 10 timers arbejdsdag i plantagen. De hilser høfligt, men de må tænke sit. “Hvad mon de løber efter? Og hvorfor?”. Vi løber hjem, strækker ud, drikker en kop Nescafe med mælk og tager et bad.

Vores indsats hernede er både velment og værdsat, det kan jeg sige uden at ryste på hånden. Men i visse situationer bliver det så tydeligt, at der er en afgrundsdyb forskel på “os og dem” og jeg kan ikke undgå en hvis irrationel flovhed. Vi har overskud til at koncentrere os om at “komme i form”. Det er ikke en luksus de har her. Vi laver videoer om “dem”, tager billede af “dem” og både fascineres og chokeres over historier fra deres liv, og snakker om hvordan vi mon skal ændre vores tilværelse når vi kommer hjem. De laver sjippetov af gummibånd, og jubler når der kommer aflagt tøj fra skoler i Chiang Mai.

Disse børn største drøm er en bil, eller et hus eller en guitar. Vores børn drømmer om Lego og en ny telefon. Når Anna er syg bliver vi hos hende, plejer hende og giver hende omsorg. når Pichet er syg sidder han i et hjørne af skolelokale og slumrer lidt med hætten op ørene. En simpel vaccine kan betyde gældsætning i flere år for forældrene. Vores børn skriger og råber når der nærmer sig en nål. Vi går i kiosken og giver is til 75 børn uden at blinke. Flere af børnene får ikke morgenmad før til frokost.

Det er ikke den store self bashing jeg har gang i, blot en konstatering: Hvis vi har fået nok af fattigdom kan vi bare rejse hjem til sundhedsvæsen, High speed internet, fitness center, kaffebar, velfungerende infrastruktur og mad nok – børnene her har ikke andet valg end at blive her og få det bedste ud af det. Jeg tror aldrig vi rigtigt vil forstå deres situation. Ikke af ond vilje eller ignorance. Blot fordi vi har et valg. “If you called your dad you could stop it all….”

I said, “pretend you’ve got no money”
She just laughed and said
“Oh you’re so funny”
I said “Yeah?
Well I can’t see anyone else smiling in here?
Cut your hair and get a job
Smoke some fags and play some pool
Pretend you never went to school
But still you’ll never get it right
‘Cause when you’re laid in bed at night
Watching roaches climb the wall
If you called your Dad he could stop it all, yeah
You’ll never live like common people
You’ll never do whatever common people do
Never fail like common people
You’ll never watch your life slide out of view
And then dance and drink and screw
Because there’s nothing else to do

Pulp, common people. 1995