Okay, i det her blogindlæg vil jeg gerne skrive lidt om, hvordan det er at bo så primitivt og så enkelt, som vi gør her på Rai Som School Project.

Når vi er hernede, så er der ikke en sofa, man lige kan sætte sig hen i og se lidt YouTube eller se en film sammen med familien. Fx er der næsten ingen møbler her. Vi sidder på gulvet og spiser, vi har ikke en gang en seng, men kun en madras på gulvet.

Da vi kom til stedet, var der intet i vores værelse, kun et bord, en stol, en lille plastikreol og to myggenet. Og så var der tynde vattæpper, som vi kunne sove på. Men heldigvis fik vi fikset det. Hen ad vejen er der kommet flere og flere ting og flere og flere møbler på projektet. De første par dage var det rum, hvor vi laver hjemmeskole helt tomt. Nu er der nogle plasticstole, nogle gamle kontorstole, et bord og en gammel metaldisk.

Og hvis man skal se på livet her, så tager man bad med en spand med vand og en skål, som man bruger til at hælde vandet ud over sig. Man skal helst bade kl. Fem om eftermiddagen, for så er vandet i spanden lidt varmere end om morgenen, og man er selv godt gennemvarm.

Og noget mere om livet her: så laver vi mad over gasblus. Her er ingen pander, al mad bliver lavet i wok eller gryder. Der er ikke noget spisebord, vi spiser altid på gulvet. Når man skal skære grøntsager osv., sidder man på en lille skammel ved et bord, der kun lige er hævet 15 cm. Over gulvet. Og bordet er lavet af en gammel byggeplade med et stykke plastik på for at det nemmere kan tørres af.

Der er heller ikke noget køleskab, så de køber friske madvarer på markedet hver dag. Men når vi gerne vil have kold mælk til kaffe eller havregryn, sætter vi små skolemælk ned i en termekasse og putter nogle isterninger i, så det kan blive kølet ned.

Men i det store hele er det her liv faktisk temmeligt befriende, hvis man kan sige det sådan. Altså vi bliver ikke passet lige så meget på, som vi bliver derhjemme – det kan jeg godt lide. For som jeg selv siger, så lever man ikke livet ordentligt, hvis man bare sidder i en stol pakket ind i flamingo.

Jeg har også selv lige fået slettet YouTube, så nu kan jeg kun være på Insta, og det er faktisk meget fedt, for så ryger man ikke altid hen i det der valg, som man skal tage, om man skal lege eller om man skal sætte sig ned og se YouTube for at få tiden til at gå. Og hjemme i Danmark tager folk nok mest YouTube.

Nu slipper jeg også for at få skæld ud, hvis jeg nu lige er røget i et hul, fordi det er forbudt at se YouTube på vores rejse.

Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor vi ikke bare slettede YouTube noget før.

Det er dejligt med det simple liv. Jeg er også begyndt at øve mig på nogle ting for at få tiden til at gå. Fx er jeg begyndt at slås med pinde, som vi selv har hugget ud af bambus sammen med Rasmus. Og vi er også begyndt på en hemmelig leg – men jeg kan sige så meget, at den hedder “1 1 8”.

Jeg har også et andet eksempel. Vi kørte en dag ind til morgenmarkedet med vores ven Top, og da vi kom derind, sagde vi til os selv “okay, vi kommer bare for at kigge, vi behøver ikke at købe noget, for vi mangler ikke noget”. Men da vi så kom hen til bilen igen, havde vi både købt et natbord, klipklappere, vådservietter og kaffekopper. Jeg mener det, vi købte kaffekopper, og dem bruger min mor og far hver eneste dag nu.

Det er faktisk rimeligt dejligt, at man ikke hele tiden har den der fristelse til at “arh, jeg skal lige købe det her moderne tøj eller det her flotte hårspænde”. Og når man ikke har den der fristelse hele tiden, opdager man faktisk, at man slet ikke har brug for så mange ting, som man har. Og det vil jeg tage med mig til Danmark, så vi måske kan inspirere andre til ikke at købe så meget.