For mig, Susie, har en helt central del af motivationen for denne rejse været, at arbejde frivilligt. Både for at bidrage med noget, for at give vores børn oplevelsen af at kunne bruge deres overskud og energi på andre, som kan bruge deres hjælp, og for at være et sted i længere tid, hvor vi har et formål med opholdet, og hvor vi kan skabe lidt længerevarende relationer.
Og så for at få et dybere indblik i livsvilkår, udfordringer, hverdag og leven et helt andet sted i verden.
På en måde har rejsen for mig indtil nu været en optakt eller dejlig indledning til det egentlige på denne rejse. Til det, vi faktisk er taget af sted for.
Jeg har tænkt utroligt meget på det, skrevet mellem 30 og 40 mails med min kontakt på projektet og snakket meget med Peter og børnene om det.
Men alt sammen uden at vide ret meget om, hvad der venter os.
I morgen tidlig tager vi ud til projektet, flytter ind og tager fat på arbejdet. Det er SÅ tæt på, og stadig så uvirkeligt. Nu begynder mine forestillinger at blive meget konkrete og detaljerede og spørgsmålene bliver mange og små, og handler mere og mere om hverdag og logistik. Hvordan skal vi sove? Er der senge og madrasser? Er der elektricitet i vores hus? Er der elektricitet nok til alle vores devices (de får vist al deres strøm fra solceller)? Kan vi koge vand til kaffe i vores hus, eller skal vi op i fælleskøkkenet med en termokande? Har vi et køleskab? Osv. Osv.
Samtidig kan jeg mærke, at det er meget vigtigt for mig, at hele familien er indstillede på at få det bedste ud af det, også hvis det ikke lever op til vores (noget uklare) forventninger. At alle vil gøre deres bedste for at falde til, vil give en det en ordentlig chance og så en mere også.
Jeg begynder at blive lidt nervøs for det, jo mere Peter og jeg taler om det, og jeg mærker Peters usikkerhed omkring det. Peter vil gerne tale om muligheden for, at det IKKE bliver godt, og at vi ikke kommer til at trives. Og om, hvordan vi forholder os til det, hvis det er sådan, det falder ud. Jeg vil nok helst bare lukke øjnene for den mulighed og tage afsted og så regne med, at det går fint. Og hvis ikke, så tage det løbende, og selvfølgelig afbryde opholdet, hvis ikke det fungerer for os.
Men nu er det snart ikke længere tid til at tale – men til at opleve.
Jeg skal nok vende tilbage og fortælle mere om organisationen, vi skal arbejde for, og det konkrete projekt, vi bliver en del af. Projektet hedder Rai Som School Project and Farmstay. For dem, der har lyst til at læse lidt mere om det nu, er der info her:
Projektet drives af den thailandske NGO Mirror Foundation:
https://www.thailandvolunteer.org
https://business.facebook.com/thailandvolunteerchiangrai/
