Hej igen? jeg vil bare lige sige at det her blogindlæg kommer til at handle om fremtiden. Altså om en af de ting jeg gerne vil tage med til Danmark og hvad jeg vil prøve at inspirere andre med?. Så lad os bare komme igang.
Det jeg umiddelbart gerne vil prøve på derhjemme er at stoppe den der lyst til altid at købe ting. Ikke for noget men jeg var rimelig slem til det selv. Og noget af det, der har fået mig motiveret til det er, at min mor (Susie) har fortalt mig hvor dårligt det er for miliøet og arbejdskraften. Jeg vidste selvfølgelig godt at det svinede miljøet meget men jeg vidste ikke at det svinede så meget. Okay nu tager vi den lige med ro. Må jeg lige fortælle dig noget? Jeg ved ikke hvad du svarede men jeg fortæller det alligevel. Man kan ikke sige at det er en historie. Okay jeg fortæller det nu.
Når et stykke tøj skal produceres, lad os bare sige at det var en sok der skulle sælges i H&M, så skal der jo først dyrkes bomuldsplanter (altså hvis de ikke allerede er dyrket). Og så skal der gå nogle folk og sprøjte det med kemikalier. De skal jo have lidt penge ik’. Og så bruger de også helt utrolig meget vand. Og når bomulden så er klar så bliver den plukket. Det er der jo også nogle der skal have penge for. Og så bliver bomulden renset for skidt og korn, og derefter bliver den samlet i store baller. Så kommer det ind på en stor forbrik og de skal jo også have penge – altså både dem der arbejder på fabrikken og dem der ejer den. Og på fabrikken sker der en hel masse. Bl.a. bliver bomulden testet for hvor stærk den er, den bliver derefter spundet til snor og så bliver den rullet op i ruller. Og derefter bliver den sendt til en anden fabrik der væver det til stof, som bruges til at sy tøj af. Og så skal det jo også farves, der skal laves mønstre på det, der er også nogle, der designer tøjet, og de skal jo også have penge, og så er der dem, der syr det.
Og til sidst bliver det hele pakket og transporteret til et kæmpe H&M lager i Danmark. Og så bliver det transporteret til butikkerne, og der pakker de det ud og hænger det på bøjler eller lægger det sammen. Og SÅ er det klar til at blive solgt.
Tænk på, at alle dem, der laver alt det, skal have løn for deres arbejde. Det er altså ikke meget man får, hvis man fx. er nogle af dem, der går og sprøjter bomulden, når tøjet bliver solgt så billigt i Danmark. Det er lidt vildt!
Jeg har lige undersøgt hvorfor nogle folk er så meget imod det der bomuld, og noget af det var ligefrem skræmmende altså fordi det var så dårligt for alle. Nu skal i høre. 10% af jordens forbrug af pesticider (sprøjtegift) og 25% af jordens brug af insektgifte bruges på bomuldsproduktion. Alene det synes jeg er skræmmende. I 2012 testede Greenpeace (en miljøorganisation) 141 stykker helt almindeligt bomulds tøj. Næsten to ud af tre stykker tøj indeholdt farlige kemikalier ??.
Man mener at mellem 20-40.000 dødsfald blandt bomuldsarbejderne om året skyldes pesticidforgiftning. Alligevel bliver man ved med at sprøjte uden beskyttelse. ?
I produktionen af økologisk bomuld bruger man slet ikke farlige sprøjtemidler.
DET GØR EN FORSKEL AT KØBE ØKOLOGISK TØJ DET ER BEDRE FOR ALLE!!
Men faktisk er det egentlig bedre at lade være med at købe tøj som man ikke har brug for. Men hvis det er at du slet ikke kan passe dit tøj mere så skal du hellere give det eller sælge det til nogle andre som kan få glæde af det. Og så kan du jo købe noget nyt på et loppemarked. Fordi over halvdelen af det tøj vi ikke længere bruger havner i skraldespanden uden at det er slidt op.??
Så jeg har i hvert fald tænkt mig at købe brugt tøj og at tænke meget mere over hvad jeg har brug for når jeg kommer hjem.
I næste blogindlæg kommer jeg til at skrive om hvad jeg mere vil tage med hjem af nye vaner.??