Nå… Hej igen. Jaja. Det er mig igen (Karen Marie).

I dag vil jeg gerne fortælle lidt om savn.

Du ved, jeg sad her til morgen og snakkede med min far. Så fik jeg bare den idé at skrive om savn. Umiddelbart når man (det er så mig) siger savn så tænker man (det er så også mig) nok noget med at savne personer eller noget i den stil. Så her kommer lidt om savn.

Hvad er savn?

Savn er sku noget mærkeligt noget. Der findes mange former for savn (f.eks.):

Man kan savne andre mennesker, man har kær, fordi man ikke har set dem/vedkomne i lang tid eller bare et stykke tid.

Man kan savne en eller flere ting, fordi man har brug for det eller føler man mangler det i en bestemt situation.

Man kan savne folk også når de står lige ved siden af dig. Hvis for eksempel personen har forandret sig eller prøver at være en anden.

Så kan man savne en situation. En dejlig måde at fejre jul, at sidde til undervisning i et klasselokale eller at være alene med nogen, du ikke kan komme til.

Man kan savne, før man siger farvel, hvis du forstår. Hvis du for eksempel ved at du ikke skal se en eller flere personer i lang tid eller måske aldrig igen, så kan du godt få en følelse af den savn du ved du vil komme til at føle.

Man kan savne et forhold til en person. Hvis du nu har slået op med din kæreste, fucket det op med din ven/veninde eller gjordt noget der endte med at blive pinligt for begge i jeres forhold. Lige meget hvad det er så kan du godt savne det.

Man kan også savne noget der aldrig har fundet sted. Hvis du nu gerne vil være læge men du godt ved at du aldrig vil kunne score at gennemsnit der er højt nok, kan du godt på en måde savne det. Også selvom det jo aldrig er sket.

Savn er en form for smerte.

“Der findes to former for smerte. Akut smerte og kronisk smerte. Akut smerte er kroppens måde at advare os om, at vi er i fare. Smerten forsvinder igen når siden er helet. Kronisk smerte er smerter, der ikke forsvinder, men som bliver hængende og som ikke reagerer på smertestillende medicin.”

-fra “Ar fra mit glemte liv” af Nicole Boyle Rødtnes.

Jeg ved ikke hvordan du har det når du savner noget eller nogen, men jeg ved hvordan jeg selv har det når jeg savner.

For det meste kan jeg ikke mærke noget fysisk.

Så bliver jeg bare rigtig ked af det, græder nogen gange og får sådan en trang til at kramme den/dem jeg savner.

Nogen gange hvis jeg savner nogen virkelig, virkelig meget kan jeg ligesom få sådan en fornemmelse af at hvis jeg ikke holder sammen på mig selv fysisk, vil jeg gå i stykker. Så vil mit bryst ligesom sprække og slå revner og jeg vil bare smuldre til ingenting.

Jeg ved godt det lyder barnligt og ekstremt og divaet og alt muligt, det er bare meget svært at forklare.

Det var lige lidt om savn…

Jeg må nok til slutte af. Vi ses en anden gang.

Hej hej…