I lufthavnen i Colombo blev vi taget til side, fordi Rasmus havde sit hestekranie, som han fandt på øen Delft, i rygsækken. Forventeligt. Vi havde ikke regnet med at få det med ud af landet, men…

I løbet af 20 minutter var 7 forskellige mandlige toldere involveret i diskussionen om, hvorvidt vi måtte udføre kraniet af Sri Lanka. Diskussionen gik for så vidt ikke så meget på, om det var lovligt. Det var der ingen af dem, der vidste. Og chefen, der kunne afgøre det og skrive en eventuel tilladelse til os, ville først møde på arbejde en time senere.

Snakken gik derimod på, hvad de skulle stille op med Rasmus, som nok blev ked af det, hvis ikke han fik sin fine souvenir med sig hjem. De udspurgte på skift Rasmus om, hvad han ville bruge kraniet til, og om han ville blive ked af det, hvis de blev nødt til at beholde det i Sri Lanka.

Efter noget tid blev vi kaldt ind på et kontor og bedt om at tage Rasmus og hans rygsæk med. Her sad alle 7 mand + hestekraniet. De ville alle gerne snakke lidt med Rasmus, mens jeg blev bedt om hurtigt at pakke kraniet ned og tjekke rygsækken ind. De kunne ikke vente på chefen, og de kunne ikke bære at sige nej til Rasmus.

Så endnu en gang lukrerede knægten på sin charme og sit lange lyse hår. Nu står hestekraniet i vindueskarmen på drengeværelset i Herlev. Turens sejeste souvenir…