Om at lave sin helt egen struktur

Rejsen har snart varet i 2 måneder, og bryllupsrejsen er ved at være slut som man siger. Der er brug for en hverdag som man siger. Men hvad mener vi egentlig med hverdag, både her og derhjemme?
I DK er der en masse strukturer der kommer tilberedt for os, og som vi indgår nærmest pr. definintion. Vi skal i skole, får fri fra skole, på arbejde, til fodbold, svømning, fløjte, spejder osv. Altsammen ligger på bestemte tidspunkter, og opgaven er primært at holde overblik over alt det vi skal, IKKE at skabe strukturen. Den kommer i rigelige mængder. Måske er det det vi både kalder hverdag og hamsterhjul.

Struktur er vigtig indtil den ikke er så vigtig mere. Anna, Rasmus og jeg brugte en hel skole-eftermiddag på at finde på gode evner og historier til vores nye helt, Atom-Albert.

Hernede er der ingen strukturer. I princippet kunne vi hver dag stå op og sige “hvad skal vi så i dag”. Vi skal selv både designe og opretholde den struktur vi gerne vil have. Det er HELT op til os, og der er ingen udefrakommende planer vi kan abonnere på.

“How you spend your days, is off course, how you spend your life”

De strukturer vi abonnerer på er naturligvis ganske afgørende for hvad vi prioriterer, hvordan vi vælger at bruge vores tid, og ultimativt, vores liv. Dette rejser, som altid når det involverer snørens tankevirksomhed, en række spørgsmål.

  • hvilken struktur vil vi gerne have?
  • Har vi den rigtige struktur?
  • Tager vores struktur højde for de ting de ting der er vigtige for os
  • Hvad er fritid egentlig for noget, og skal vi overhovedet have en struktur?

Ingen, eller ihvertfald en alternativ struktur er, hvis man ser det fra en vinkel, præcis en af grundene til vi tager afsted på denne rejse. For at tage et skridt ud af det nok så berygtede hamsterhjul. Det er dog også tydeligt for os, at ingen struktur heller ikke er en god ting, og at det er et seriøst stykke arbejde at genskabe en ny hverdag – en ny struktur, der honorerer de ting vi gerne vil. Susie og jeg har et ledelsesansvar kan man vel kalde det. Både for at lægge de store linjer, men også for at forme de enkelte dage så vi gør bruger vores dage på den måde vi gerne vil.

Dagsprogrammet er for det meste rygraden i vores dag. programmet er en lærerig opgave i sig selv.

Skal ting
Der er en række ting vi “skal” i relation til børnenes læring. Vi afsætter derfor hver dag ca. 2 timer til “skolearbejde”. Men allerede her er djævlen i detaljen. Foregår skolearbejde i en skolebog? Er et dykkerkursus også “skolearbejde”? Hvad med et sandslot? En engelsk samtale på en restaurant?

En tur på te-plantage tæller også som “skoletid”, og det er ofte svært at definerer hvilken “kategori” vi bruger tid på. Det betyder heldigvis heller ikke så meget, vores børn vokser og lærer i livets skole :o)

Vil ting
Vi ønsker at prioritere kreativt arbejde – lige nu er det musik og tegning/akvarel maling. Dette skal med andre ord ind “i programmet”. men tager vi magien ud af det kreative arbejde når hvis vi skemalægger det?

Målsætninger
Vi snakker tit om vores mål eller intention med rejsen – og om vi overhovedet har en. HVIS der er en, skal den jo være repræsenteret i vores struktur – for det er jo det vi bruger vores tid på der definerer den måde vi lever på.

Forskelligheder
Vi er jo 5 mennesker i familien der hver har kandidater til programmet. Eksempelvis har de voksne efterhånden brug for “alenetid” hvor vi ikke står til rådighed for børnebehov eller spørgsmål. Kan vi få det hele til at stemme overens?

Vores erfaringer ind til nu.
Vi har lært en hel del om struktur, eller manglen på samme so far. Først og fremmest er det tydeligt for os at der ER brug for en struktur. Det er for “hårdt” afstå op hver morgen og vurdere hvad man lige har lyst til, og lyst er sjældent det bedste kompas for, hvad der skaber en god og tilfredsstillende dag. Der skal typisk drysses lidt meningsfuldhed med rund hånd ud over programmet. Lige nu opererer vi med to strukturer: en ugeplan og en dagsplan. Det er vigtigt for os at begge planer er hensigtserklæringer og ikke kontrakter; der skal være rum for både justeringer og kovendinger. Ikke desto mindre er begge planer gode, både som “ledelsesdokumenter” og til forventningsafstemning.

Ansvaret for programmet kan godt uddelegeres. Rasmus skal ihvertfald have frågåsd kl. 12.30.
  1. Ingen plan eller struktur er ikke lykken for os. En gang imellem skal alle have lov til at gå i hver sin retning, men strukturen er også med til at skabe en fællesskabsfølelse, og samling på tropperne.
  2. Det fungerer bedst hvis vi har snakket om planen og strukturen dagen i forvejen, og snakker om den til morgenmad. God plan giver glade børn.
  3. Vi skal stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Alle har forskellige soverytmer men vi har som familie brug for at starte dagen sammen. Det er lidt hårdt for Karen Marie og Susie ;o)
  4. Det fungerer godt hvis vi laver en overordnet plan for ugen. Så kan vi så lidt længere frem, og kigge på, og prioritere over lidt længere tid.
  5. Træning skal have sin egen plads i programmet. Det er for nemt at sige “det gør jeg imorgen”.
  6. Det er overraskende svært at følge en plan. Vi skal løbende snakke om, om vi lægger planen på den rette måde, og hvem der har “ansvaret” ift. At sikre at vi følger planen nogenlunde. til gengæld er det en dejlig fornemmelse at vide at vi bruger tiden på de ting vi gerne vil.
  7. Der skal en fornemmelse for balance og vi skal ikke være slaver af strukturen. Det er en hensigtserklæring, ikke en kontrakt. Der skal være plads til at bryde ud. Et eksempel: Vi havde en hel eftermiddag hvor alle var grebet af at finde på gode ideer til vores lille historie (om atom-Albert – mere om ham senere). Vi droppede planen og lod os rive med af entusiasmen.
  8. en struktur er vigtig for at sætte rammen om individuel tid. Vi prøver at opretholde at alle har “alene” tid i løbet af dagen. Hvis det skal fungere er det godt med et klart fælles udgangspunkt.

Strukturen og planerne er “where the rubber hits the Road”. Det er her vores forventninger, drømme, planer og intentioner mødes med vores daglige praksis, og skal afstemmes med forskellige temperamenter. Det er et virkelig interessant ansvar for Susie og jeg at forvalte spændingerne mellem drømme og virkelighed. Stay tuned …